Orango er også hjemsted for den sjældne saltvandsflodhest.
I november 2009 traf klagenævnet for domænenavne afgørelse i klagesagen omhandlende orango.dk
Sagen kort skitseret:
Den 18. januar 2000 registrerer privatpersonen Peter Veileborg domænet orango.dk. Han registrer både før og efter denne dato nogle få andre danske domæner primært til privat brug - bl.a. veileborg.dk, nielsen-fam.dk, og kronbak.dk.
Den 14. december 2008 registreres domænet orango.nu, som senere tages i brug af virksomheden Orango ApS.
Den 4. januar 2009 registreres virksomheden Orango ApS hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Februar 2009 ansøger virksomheden om registrering af varemærket orango.
Den 22. april 2009 rykker virksomheden Orango ApS Patent- og Varemærkestyrelsen skriftligt for en status på deres ansøgninger om registrering af varemærker, da de angiver at skulle bruge varemærket i forbindelse med en klagesag om et domæne.
Den 13. november 2009 traf klagenævnet for domænenavne afgørelse i sagen om orango.dk til fordel for virksomheden Orango ApS. Nuværende status er, at Peter Veileborg efter 9 års brug nu må afstå domænet orango.dk
Med det begrænsede antal domæner, som Peter Veileborg besidder, kan man næppe inddrage påstande om warehousing i sagen.
Det forhold, at Peter Veileborg har svaret på en forespørgsel, om hvorvidt domænet kunne købes, kan ikke berettige til at fremkomme med beskyldninger om at domænet skulle være købt med salg for øje.
Havde dette været tilfældet havde domænet nok været solgt i løbet af de foregående 9 år.
Selvom der mellem registranten Peter Veileborg og virksomheden Orango Aps har været en kort dialog om en økonomisk kompensation ved en frivillig overdragelse, er dette af perifer betydning i forhold til de meget væsentlige problemstillinger, som udfaldet af den efterfølgende klagesag har åbner op for.
Efter klagenævnets afgørelse er offentliggjort har været en debat om forløbet i diverse internetmedier - primært medier af interesse for it-professionelle.
Der har desværre manglet en bredere offentlig debat om emnet.
Problemstillingen bør dog have interesse for en bredere kreds. Mange private såvel virksomheder, som har fået brugsret til et .dk domæne, kan som følge af den afgørelse i sagen om orango.dk som klagenævnet for domænenavne har truffet, være i fare for at miste brugsretten til deres domæner.
En del af den efterfølgende debat, der har været i medier som version2.dk og comon.dk bygger desværre på en del misforståelser.
Den mest udbredte fejltagelse, som diverse debattører begår, er at opfatte klagenævnet for domænenavne som inkompetent og afgørelsen om orango.dk som en juridisk fejl, der skal rettes.
Gør man sig den umage at læse Loven og domænenavne og det dertilhørende forarbejde til loven, vil man konstatere, at det ikke er afgørelsen, der er noget galt med - klagenævnet for domænenavne har truffet sin afgørelse på grundlag af den lovgivning, der er på området.
Man kan selvfølgelig diskutere om den vægtning, der er foretaget, er rimelig, men at klandre klagenævnet er at skyde hus forbi.
Klagenævnet skriver blandt andet i sin afgørelse i sagen Peter Veileborg vs. Orango ApS:
Som sagen er oplyst, giver den især anledning til at overveje, om der kan gives klageren medhold i klagen i medfør af § 12, stk. 1, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). Denne bestemmelse, der fastslår, at registranter ikke må registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik, finder også anvendelse på domænenavne, der er registreret før lovens ikrafttræden, jf. domænelovens § 27, stk. 2.
Klagerens kommercielle interesser skal imidlertid afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes interesser.
Den hjemmeside, der i dag findes ved opslag på domænenavnet ”orango.dk”, har ingen naturlig tilknytning til domænenavnet ”orango.dk”. Indklagede findes ikke herudover at have godtgjort nogen væsentlig interesse i at kunne råde over netop domænenavnet ”orango.dk”.
Klagenævnet lægger således bevismæssigt til grund, at indklagedes interesser i det omtvistede domænenavn kan varetages mindst lige så godt gennem registrering og brug af et andet domænenavn.
For at forstå ovenstående uddrag af klagenævnets afgørelse kan man studere forarbejdet til loven om domænenavne. Her skrives der blandt andet:
For det andet spiller det en rolle, hvorledes et internet-domænenavn faktisk anvendes. I diskussionen om den retlige regulering af internet-domænenavne sætter man undertiden lighedstegn mellem internet-domænenavne og hjemmesider. Det ligger da også klart, at nogle af de mest værdifulde anvendelsesformer for internet-domænenavne netop er som grundlag for kommunikation via hjemmesider.
Internet-domænenavne kan dog også anvendes til andre formål, f.eks. e-post og FTP-service. En sådan anvendelse kan også have en betydelig nytteværdi, men da e-post ofte sendes mellem parter, der kender hinanden, medens kommunikation til og fra hjemmesider ofte sker mellem parter, der ikke kender hinanden (og som derfor har behov for at kunne huske det relevante kontaktpunkt), har en sådan anvendelse ofte en mindre økonomisk værdi.
Den opfattelse ovenstående udpluk er udtryk for indeholdt sikkert en vis sandhed på det tidspunkt forarbejdet til loven om domænenavne blev udarbejdet.
Udviklingen af internettet har efterfølgende gjort at denne opfattelse nu kun kan have historisk interesse. Virkeligheden har for længst overhalet de tanker, som man gjorde sig ved lovens tilblivelse.
Realiteterne er, at søgemaskinernes overvældende dominans har medført en betydelig reduktion af værdien af den tekststreng som et domænenavn består af.
Søgemaskinen Google anvender et trecifret antal parametre i sin algoritme til rangordning af hjemmesider.
Alene denne kendsgerning taler imod, at en tekststreng isoleret set kan være af væsentlig værdi som identifikation for en virksomhed eller et varemærke. Det synspunkt forstærkes yderligere af, at de fleste indtastninger i søgemaskinerne består af sætninger med 2 eller 3 ord.
Den aktuelle værdi af en tekststreng, som et brand kan alene opgøres ud fra den eksisterende kendskabsgrad til det brand som tekststrengen repræsenterer.
Kun relativt få virksomheder besidder en økonomisk formåen, der sætter dem i stand til at etablere en kendskabsgrad til et i udgangspunktet ukendt domæne(tekststreng), som isoleret set giver det en værdi. (f.eks. TDC.dk - Telia.dk - Microsoft.dk etc.)
Det vil derfor kun være et meget begrænset antal domænenavne, som kan tillægges nogen større værdi. Disse domæner har kun opnået deres værdi som følge af de økonomiske ressourcer, som er anvendt på at øge kendskabsgraden. Den eneste situation, hvor et domænenavn kan have en værdi allerede i registreringsøjeblikket, er hvis tekststrengen danner et ord af almen anerkendt betydning - såsom bank.dk, støvsugerpose.dk etc. Selv denne værdi vil dog være relativ begrænset uden en betydelig indsat i form af søgemaskineoptimering. Denne betragtning er reelt i tråd med de tanker, der er formuleret i domæneudvalgets betænkning nr. 1450. Her skriver man:
til en specifik faktisk brug, vil der i virkelighedens verden kun være et begrænset antal navne med sigte på bestemte formål.
Med udgangspunkt i ovenstående kan man snildt vende klagenævnets argumentation 180 grader.
Når de skriver:
Klagenævnet lægger således bevismæssigt til grund, at indklagedes interesser i det omtvistede domænenavn kan varetages mindst lige så godt gennem registrering og brug af et andet domænenavn.
kunne man med lige så god ret tilføje:
Klagenævnet kan således bevismæssigt lige så vel lægge til grund at klagerens (virksomheden Orango) interesser i det omtvistede domænenavn kan varetages mindst lige så godt gennem registrering og brug af et andet domænenavn.
I forarbejdet til loven taler man om, at det kan opleves som uhensigtsmæssigt, at domæner med almene betegnelser som bank.dk, udsalg.dk, industri.dk ikke tages i sådan praktisk brug, som deres signalværdi indikerer.
Man skriver desuden:
……De forhold, der begrunder, at indehavere af sådanne værdifulde internet-domænenavne vælger ikke at anvende disse internetdomænenavne på en måde, der reflekterer navnenes reelle værdi, kan efter omstændighederne indgå i en vurdering af, om de pågældende registranter optræder i strid med god domænenavnsskik ved ikke at lade de pågældende internet-domænenavne afstå på rimelige vilkår til parter, for hvem det har større værdi at kunne tage disse navne i brug.
Spørgsmålet er så, om orango.dk har nogen signalværdi overhovedet. Hvis domænet skulle kunne siges at have nogen signalværdi burde det vel heller ikke overlades til virksomheden Orango, idet der jo næppe kan siges at eksistere en signalmæssig sammenhæng mellem et dansk webbureau og en afrikansk ø!
Det fremgår også af forarbejdet til loven, at e-mail kommunikation opfattes som noget, der foregår mellem parter, der kender hinanden og derfor er af mindre økonomisk betydning. Her har udviklingen igen overhalet lovgivningen.
I dag anvendes e-mail som en af de mest benyttede måder at identificere sig i forhold til registrering på nettet.
Et hav af hjemmesider, webshops og diverse tjenester på nettet bruger netop e-mailadressen til fremsendelse af aktiveringslinks, genfremsendelse af glemte password, nyhedsbreve, erindringsskrivelser, fremsendelse af fakturaer og kontoudtog etc.
Ved at lade brugsretten til et domæne, som har været i anvendelse i lang tid overgå til en anden part åbner man op for omfattende tilgang til informationer af særdeles fortrolig art.
Har man først fået en anden persons domæne under kontrol er det en smal sag at opsætte et mail-alias, som kan fange al indgående kommunikation til alle tidligere oprettede mailadresse under domænet. Ved opsamling af nyhedsbreve kan man skaffe sig et overblik over den tidligere registrants aktiviteter på nettet.
Efterfølgende kan man så i ro og mag starte med at skaffe sig adgang til diverse webbutikkers fakturaoversigter ved at rekvirere nye password til mailadressen. Der skal ikke megen fantasi til for at forestille sig, at der kan findes informationer, som nogle nok ikke ønsker udbredt til en større kreds.
Derudover kommer selvfølgelig opsnapningen af den almindelige mailkommunikation. Hvem kan erindre hvor og med hvem man har kommunikeret over en periode på eksempelvis 9 år?
Det vil være en håbløs opgave for de fleste at rydde op efter sig, inden man skal overdrage et domæne efter en tabt sag i klagenævnet.
Mange private har købt danske domæner med det formål at kunne oprette "egne" mailadresser, fordi man ikke har ønsket et anvende en tildelt adresse fra en teleudbyder, som ikke kan porteres ved et eventuelt skift af udbyder.
Domænerne er for mange privatpersoners vedkommende sikkert købt i forventningen om, at de kunne bibeholde deres mailadresser "for livet" bare de overholdt betalingsfristerne hos DK Hostmaster.
Det fører frem til et meget væsentligt spørgsmål:
Hvilken privat registrant af et domænenavn vil kunne vide sig sikker, hvis denne står overfor en nystartet erhvervsvirksomhed, som anlægger følgende strategi:
1. Find et domæne som en privatperson ejer og ikke anvender til en hjemmeside med direkte tilknytning til domænet.
2. Vælg domænenavnet som firmanavn eller som et tilknyttet binavn
3. Søg om varemærkebeskyttelse på navnet på domænet.
4. Indgiv en anmodning til klagenævnet for domænenavne om overdragelse
Som ovenfor omtalt lægger klagenævnet til grund at "Den hjemmeside, der i dag findes ved opslag på domænenavnet ”orango.dk”, har ingen naturlig tilknytning til domænenavnet ”orango.dk”. "
Dette er en uomtvistelig kendsgerning. På orango.dk har der på intet tidspunkt i de foregående 9 år været det fjerneste spor af eller henvisninger til øen Orango - ikke engang en lille flodhest har man kunnet fremvise.
Har klageren - et webbureau - godtgjort nogen væsentlig interesse i at kunne råde over netop domænenavnet orango.dk?
Altså udover at have fundet navnet, udfyldt en ansøgning til varemærkestyrelsen med det helt specifikke formål at overtage et domæne som en privatperson havde registreret 9 år tidligere og derpå anlægge en klagesag?
Ved selvsyn kan man på virksomhedens oprindelige hjemmeside - orango.nu - konstatere, at denne ikke er taget i sådan praktisk brug, som dens signalværdi indikerer. Vejen til Afrika er også her lang.
Orango fik domænet fordi de forstod at udnytte loven. Det er der sikkert mange andre, der også kan finde ud af - et skræmmende perspektiv især for private domæneregistranter.
Den økonomiske afvejning behøver vel strengt taget ikke at begrænse sig til private registranters domæner. Den lille virksomhed kan ligeledes få afvejet sine økonomiske interesser i et domæne i forhold til en stor virksomheds økonomiske interesser.
Kan man som virksomhed i forbindelse med en langsigtet strategi opkøbe domæner til senere brug uden at skulle risikere at skulle forklare sig i klagenævnet?
Chikane erhvervsvirksomheder imellem er desværre ikke et ukendt fænomen.
Man må, som tingenes tilstand er, konstatere, at det ikke er beskyttelse nok, at man i registreringsøjeblikket ikke har krænket tredjeparts rettigheder.
Orango sagen demonstrerer, at man som virksomhed til enhver tid kan opfinde en rettighed på efterbevilling, som passer til lejligheden.
Bør sagen prøves ved en domstol?
Der har været en række fortalere for at sagen skal prøves i retssystemet. Det kan dog vise sig at være en helt forkert tilgang til problemstillingen.
Med en højesteretsdommer og en professor i jura som medlemmer, kan man ikke med nogen rimelighed påstå at klagenævnet for domænenavne er i juridisk underskud.
Der er derfor en betydelig sandsynlighed for at en eventuel retssag falder ud til fordel for den virksomhed som ved nævnets afgørelse har fået overdraget domænet orango.dk, Ved en retssag opnår man derfor næppe andet end at få stadfæstet den eksisterende praksis, der anvendes af klagenævnet for domænenavne.
Desuden vil en retssag ved Sø- og Handelsretten med efterfølgende anke til højesteret med stor sandsynlighed komme til at strække sig over flere år. I den mellemliggende periode vil den eksisterende praksis fortsætte til skade for de, som har brugsretten til et .dk domæne.
Det bringer derfor ingen umiddelbart afklaring i forhold til de principielle spørgsmål, som orango sagen har rejst.
Man kan derimod frygte, at orango-sagen kan være startskuddet til en lang række sager, hvor “ejerne” af interessante .dk domæner kan komme under pres fra organisationer og virksomheder, som på “efterbevilling” vil “selvopfinde” krav på rettigheder til interessante domæner.
Hvad man også kan frygte, er at de principielle spørgsmål, som orango.dk sagen har rejst, udover at drukne i juridiske spilfægterier bruges af enkeltpersoner til et selvpromoverende mediestunt.
Dette vil være beklageligt, da debatten er af betydning for de mange, der har registreret et .dk domæne - især de privatpersoner, som har en forventning om at de kan bevare dispositionsretten over et .dk domæne, når de i registreringsøjeblikket ikke har krænket tredjeparts rettigheder.
Ønsker man at påvirke den praksis, som anvendes af klagenævnet for domænenavne, er det ikke nok at have viljen. Man skal også have evnen til at påvirke beslutningsprocessen.
IBFO vil gennem sit medlemskab af DIFO gerne være med til at fremme en offentlig debat om loven om domænenavne. Det skal dog gøres klart at DIFO ingen kompetence har til at blande sig i klagenævnets arbejde. Nævnet er nedsat af videnskabsministeren.
DIFO har i denne sammenhæng alene kompetence til at fremme dialog om emner af interesse for forvaltningen af .dk domænet.
IBFO har derfor anbefalet, at DIFO indkalder til en offentlig høring med det formål at få igangsat en bredere offentlig debat om det lovmæssige grundlag for klagenævnets virke.
IBFO mener at en offentlig høring, hvor man inddrager klagenævnet for domænenavne, politikere, medierne, relevante organisationer, registratorer, domæneejere samt andre interesserede parter, vil være en god start på en bredere debat.
En sådan høring bør ikke udvikle sig til en kritik af klagenævnet for domænenavne, men bør omhandle det juridiske grundlag for klagenævnets arbejde.
I domæneudvalgets betænkning nr. 1450 kommer udvalget med følgende anbefaling:
…..fordi det kan være vanskeligt at forudsige fremtidige problemer på domænenavns området, findes det hensigtsmæssigt, at reglen om god skik kan udvikles løbende gennem blandt andet klagenævnets praksis. En regel om god skik skal være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme de forskellige brugergruppers behov, og klagenævnet må i hvert tilfælde foretage en konkret interesseafvejning mellem de modsatrettede hensyn.
Loven om domænenavne har nu fungeret i en årrække. Derfor må det nu, set i lyset af den konkrete sag med orango.dk samt de betænkeligheder, som en række domæne registranter på det seneste er fremkommet med, være rimeligt med en dialog med det politiske Danmark, om hvordan domæneloven fremover skal udmøntes.